| Læseklub på arbejdspladsen |
|
Mental personalepleje med flere funktioner og fordele for medarbejder og virksomhed!
Fællesskabende aktivitet I læseklubben – eller læsekredsen - mødes medarbejderne på tværs af funktioner og deler læseoplevelsen. Bogen bliver et fælles interessefællesskab når veje krydses og giver anledning til udveksling af mere end blot høflighedsfraser. Nye relationer og kontakter opstår når bogen bliver et fælles anliggende. Personlig udvikling på egen hånd og ved fælles hjælp For den enkelte læser er bogen værdifuld som øjenåbner i forhold til hvordan vi lever som menneske. Vi kan spejle os i bøgernes verden og sammen kan vores læseoplevelse få endnu mere værdi fordi vi udveksler synspunkter og tanker. Bøgernes verden giver os lejlighed til at reflektere over livets store spørgsmål, vi glædes, undres, overvældes og bevæges når vi læser. I mødet med hinandens læseoplevelser opstår der en synergieffekt, der højner den enkeltes evne til at forstå af sig selv, andre og ikke mindst kunsten. Personalepleje med mange gavnlige effekter En læseklub på arbejdpladsen er lig med et tilbud om mental gymnastik. Et supplement der komplementere øvrige personaletilbud omkring sundhed for krop og sjæl. I litteraturen er det i allerhøjeste grad sjælen vi plejer, men for flere medarbejdere vil det at læse romaner også være lig med styrkelse af konkrete færdigheder i det danske sprog. Læsehastigheden bliver lidt hurtigere og ordforrådet måske større. At læse er mentalt stimulerende. I læsegruppens sluttede kreds byder alle ind med indlæg omkring deres læseoplevelse således at også formuleringsevnen bliver flittigt brugt og pudset af. Medarbejderen vil høste erfaring i at ytre sine synspunkter i en forsamling og gå derfra med meget mere end blot en læseoplevelse. Læseklubbens tilbud er et frikvarter med flere funktioner! Læsekredslederens funktion Min rolle er at præsentere selve idéen om læseklubben – læsekredsen - for medarbejderne og støtte op om projektet fra start til slut. Jeg hjælper med at finde de rette romaner og udstyre læseklubbens medlemmer med spørgsmål, der kan være til hjælp når vi mødes og diskutere. Samtidig er det min opgave at fortælle lidt om forfatter og de anmeldelser den læste bog har modtaget. Jeg kommer gerne med supplerende litteratur, hvis der er interesse for det. Det vigtigste for læsekredsen er den gode og levende diskussion i bedste højskole stil, hvor læsekredsens medlemmer alle kommer til orde og sammen er med til at give hinanden en forståelse af romanen, dens tematik og forfatter. Når læsekredsen fungere allerbedst kan vi sammen nå til en ah-ha oplevelse og gå hver til sit med en følelse af, at litteraturen er en uundværlig øjenåbner og byggesten i det gode liv. |